Den 22. juni 2006 måtte vi sige desværre sige farvel til BeSG92 TARAGIRI KA-MO
- Moysie, Møjser, Møghunden, Kamøjser... kært "barn" har mange navne -
Hun blev næsten 16 år og vi vil altid huske hende
som den store personlighed hun var.


 

                        ♥♥  TIL  LYKKE       TIL  LYKKE      TIL LYKKE  TIL  LYKKE  ♥

♥  Søndag den 23. oktober 2005    -    Taragiri Ka-Mo fylder 15 år !!!!!!! 

                                                                                    


   Taragiri Ka-Mo  
tegning Angela Mulliner

(Multi-Ch. A-Mas Tig-Tsha og DK.Ch. Taragiri Pemba)

Ka-Mo blev født den 23. oktober 1990 efter en Sverigestur tidligere på året.

Hvalpe på tværs af lukkede grænser.

(artikel bragt i Tibetaneren 14. årg. nr. 4, december 1990)

Helt ærligt må vi indrømme, at vi ikke vidste, hvad vi gik ind til, da jeg en forårsdag i 1990 talte i telefon med Margareta Sundqvist, Kennel A-Mas i Stockholm - og det vidste hun bestemt heller ikke. Men jeg må tilføje, at nu bagefter har ingen af os fortrudt de hektiske dage i august denne telefonsamtale skulle medføre.

Som så ofte, når vi taler sammen, faldt talen på vores egne hunde, bl.a. Pemba, vores yngste, som vi ledte efter en passende partner til til efteråret 1990. Hendes første kuld var efter A-Mas Legs-Pa, bosiddende i Tyskland. Det var et godt kuld på hele 7 stykker. Jeg har altid været begejstret for hans far Multi-Champion A-Mas Tig-Tsha of Dge-Ltas, men han bor i Sverige, så inseminering ville være svaret - nej, det eksisterede kun i mine vildeste fantasier, og sådan nogle kan man jo godt glemme.... Men Margareta sagde det højt: "Hvorfor bruger du ikke Tig-Tsha selv.... Om jeg havde lyst, mon ikke, men.... Det generede ikke Margareta, hun ville meget gerne hjælpe os, og hun var helt fantastisk!!!

Carina Ripvall, Tig-Tshas ejer syntes også , at projektet var vanvittig spændende. Så langt så godt, men det var ikke gjort med det, så jeg kontaktede dyrlæge Susanne Forchhammer, ekspert på området og et dejligt menneske oven i købet. Susanne foreslog straks, som en helt naturlig ting, at Margareta tog fra Stockholm til Helsingborg med Tig-Tsha, for det ville give et bedre resultat med frisk sæd end med frossen. Denne oplysning tog Margareta i stiv arm, "Så tager jeg bare toget ned til Helsingborg", sagde hun. Da vi endelig nåede til august og Pemba kom i løbetid, var det hele ret nervepirrende, hvornår skulle det være.... mange blodprøver og telefonsamtaler til både Stockholm og Susanne senere... og så skulle det pludselig være - på 19. dagen!!!!! Heldigvis havde jeg i god tid fået øjenundersøgt Pemba, fået Veterinærdirektoratets tilladelse til at importere sæden etc.. Ja, der er mange ting, der skal være i orden. Også hanhundens papirer skal være klar. Men alt dette var ikke nok - nej, vi manglede et sted at tappe sæden i Helsingborg. Heldigvis havde vi nogle venner i Helsingborg, som også gerne ville hjælpe. De både hentede og bragte Susanne og mig fra og til båden, så det hele kunne klares på kortest mulig tid, for når sæden er tappet, skal det helst gå stærkt. Tig-Tshas ejer Carina Ripvall havde også en onkel i Helsingborg, hvor Tig-Tsha og Margareta kunne bo. Og min onkel og tante passede vores børn og hunde herhjemme, da Jens var ude at rejse lige netop i de 14 dage.

Jens og jeg var helt overvældede over den store interesse og hjælpsomhed, som vi mødte i dette
"hvalpe-projekt". Selv den danske tolder i Helsingør havde forståelse for sagen, og vi blev lynhurtigt
ekspederet... Endelig var det hele overstået, nu skulle vi bare vente.. Det var lidt drøjt, for det hele var så spændende, og vi blev ikke skuffede, for hele eventyret endte godt med 7 skønne hvalpe ... og så siger man, at hvalpekuld bliver halverede ved inseminering...

En inseminering med sæd fra udlandet er en ret omfattende sag, også økonomisk, men meget spændende, især når det lykkes. Så vidt vi ved, var det første gang, at det lykkedes med en tibetansk terrier i Danmark.

Marianne Dehlholm Dons
 


Ka-Mo er tibetansk og betyder "den uimodståelige". Hvad skulle hun ellers hedde?!!!!!! Hun fyldte 14 år den 23. oktober 2004 og blev selvfølgelig behørigt fejret med.......guffer. (ungdomsbilleder fra 1993 - foto Jens Dons).